NRK besøger Halosep-projektet
D. 28 marts var NRK, den norske public service kanal, en tur forbi anlægget for at lave optagelser til en udsendelse om Halosep. Vestforbrændings chef for Energi og Distribution Per Wulff stod klar til at besvare spørgsmål med opbakning fra to repræsentanter fra STENA.
Syd for Oslo ligger øen Langøya, som er 3 km lang og 500 m bred, og er siden starten af 90’erne blevet brugt til deponering af farligt affald – et deponi, som Vestforbrænding også har benyttet til anlæggets overskydende flyveaske. Den lille og lange ø vil dog ikke kunne rumme mere affald efter 2024, da det estimeres, at den vil være fyldt op.
”Hot” politisk emne
Langøyas snarlige opfyldte kapacitet har sat gang i søgningen efter at finde alternative løsninger. Men det er ikke det eneste, som det har sat gang i – i Norge er deponi blevet til et brandvarmt politisk emne, hvor flere aktører ønsker andre løsninger på håndteringen af farligt affald.
Vestforbrænding sender primært flyveaske til deponering i Norge, og derfor er Halosep særligt relevant i denne sammenhæng. Projektet vil være i stand til at nedbringe mængden af flyveaske med 40%, samtidig med at trække værdifulde elementer ud af restproduktet. Dette er en betydelig udvikling ift. den samlede mængde af problematiske affaldsrester, og denne nye teknologi har nordmændene også set værdien i.
Supersize anlæg i Raudsand
Den nordvestlige by Raudsand i Norge får snart en forvokset version af Halosep. Det kommende anlæg vil være vel undervejs i 2023 og kommer til at være ca. 20 gange så stort, som det anlæg, vi selv får her på matriklen. Placeringen af anlægget er heller ikke til kimse af – det vil ligge ned til en fjord, omgivet af den klassiske norske natur.
Den storslåede beliggenhed er dog ikke kun et spørgsmål om skønhed eller æstetik – det har ganske enkelt også en praktisk funktion. Et nærliggende bjerg vil gennemgå en større sprængning, hvor en kilometerlang tunnel omdannes til en ”fjeldhal”, som skal fungere som et nyt deponi. Her vil man kunne sende sit farlige affald, når Langøya ikke kan rumme mere.
Selve tunnelen i bjerget bliver til ved sprængninger, og denne proces frigør store mængder fjeldsten. Denne nyudvundet ressource skal dog naturligvis ikke gå til spilde – derfor sælges den videre til bl. a. Danmark, hvor det passende kan bruges i byggeindustrien, til veje, osv.