Matomo noscript

Ny pantstation på Høje Taastrup Genbrugsstation | Vestforbrænding

Ny pantstation på Høje Taastrup Genbrugsstation

Hånd holder på dåser, der er trykket sammen

Pantstationen på Høje Taastrup Genbrugsstation, der drives af Dansk Retursystem, bliver fornyet, og i den forbindelse har der i april og maj måned været etableret en midlertidig Drop & Go-løsning, hvor borgerne har fået et indblik i, hvad den nye pantstation kan.

Nemt at aflevere meget pant

Borgerne kan hælde flasker og dåser direkte i automaten, der straks optæller panten og overfører pengene til borgerens konto. Når panten bliver hældt i pantstationen, bliver flasker og dåser efter optælling mast med det samme. Det betyder, at stationen skal tømmes sjældnere, da panten bliver komprimeret og fylder langt mindre end vanligt.

Fordelene ved den nye pantstation på Høje Taastrup Genbrugsstation er, at borgerne kan aflevere flasker og dåser i store mængder på en gang – og i de beholdere, de selv ønsker, fx papkasse eller plastsæk. Derfra skal flaskerne bare hældes ned i en sluse, hvor de bliver talt, og pengene automatisk overført.

Den nye og ombyggede pantstation genåbner lørdag den 25. maj kl.10.

Link til video om Drop & Go - Dansk Retursystem