

Perspektiv på dit affald
Til åben besøgsaften kommer du helt tæt på dit affald og lærer, hvad der sker med det, efter du har smidt det ud. Vores formidlere tager dig med på en rejse i termer som ressourcer, råstoffer, genanvendelse, genbrug, sortering og meget mere - og du får selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål.
Besøget slutter af med en rundvisning på forbrændingsanlægget. Her oplever du hele affaldets vej, fra det kommer ind med skraldebilerne, til det bliver brændt, og energien bliver omdannet til elektricitet og fjernvarme.
Praktiske oplysninger
Inden du booker din billet, er det vigtigt, at du læser følgende praktiske oplysninger og sikkerhedsregler:
- Vi mødes i receptionen på Vestforbrænding, Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup. Kom gerne i god tid.
- Under rundvisningen skal alle deltagere bære sikkerhedsvest og -hjelm udleveret af personalet. Husk praktisk fodtøj.
- Det er forbudt at ryge på Vestforbrændings områder.
- Du skal til enhver tid følge personalets anvisninger.
- Man skal være minimum 9 år for at deltage.
- Gravide frarådes at færdes på værket.
- For at deltage i rundvisningen skal man kunne gå op og ned ad trapper til 4. sal. Rundvisningen er således ikke egnet for gangbesværede.
- Aflysninger kan forekomme ved for få tilmeldinger.
Book dit besøg
Vi holder åben besøgsaften 1-2 gange om måneden i tidsrummet kl. 17-19 (undtagen juli og december). I første halvår af 2025 ligger besøgsaftenerne på følgende datoer:
- Torsdag den 30. januar
- Onsdag den 5. februar
- Torsdag den 27. februar
- Onsdag den 5. marts
- Torsdag den 27. marts
- Onsdag den 2. april
- Torsdag den 24. april
- Onsdag den 7. maj
- Onsdag den 4. juni
- Torsdag den 26. juni
Det er gratis at deltage, men vi anbefaler, at du booker dit besøg i god tid.
Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at skrive eller ringe til os, hvis du har nogen spørgsmål. Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Ring til os
Du er meget velkommen til at ringe til os, hvis du har brug for hjælp eller har spørgsmål. Åbningstider på telefonen er kl. 7.30-12 alle hverdage.
44857111