Matomo noscript

Blandt de billigste fjernvarmeselskaber | Vestforbrænding

Blandt de billigste fjernvarmeselskaber

Sovende sort kat på radiator

Vestforbrænding er igen i år blandt de billigste fjernvarmeselskaber i Nordsjælland og Hovedstaden.  Det viser Forsyningstilsynets nye prisstatistik, som opgør fjernvarmepriserne fra januar 2023 for et standardhus (130 kvm og 18,1 MWh).

Vestforbrændings varmepris for 2023 er 12.172 kr., og kun to selskaber ud af 33 i området er billigere; Brøndby Fjernvarme og Greve Fjernvarme.  

”Vi har meget konkurrencedygtige fjernvarmepriser – og frem for alt priser, som vi historisk set har holdt stabilt lave. Det skyldes, at vores fjernvarme grundlæggende er baseret på forbrænding af restaffald, men det har også vist sig særledes vigtigt at basere varmeforsyningen på flere forskelligartede kilder" siger Søren Løgstrup Hansen, som er distributionschef for Grøn Varmeforsyning og tilføjer, at Vestforbrænding fra juli 2023 sat prisen yderligere ned til 12.047 kr.  

Fortsat lave priser

Frem til 2030 skal Vestforbrænding forsyne 35-40.000 nye kunder med fjernvarme, og derfor kan affald i fremtiden ikke alene dække varmebehovet. Men kunderne skal ikke være bekymrede understreger Søren Løgstrup Hansen:

"Vi er i fuld gang med at udbygge fjernvarmenettet og planlægger at supplere med andre klimavenlige energikilder, f.eks. geotermi, overskudsvarme fra datacentre og virksomheder og varme fra spildevandsanlæg kan nyttiggøres ved hjælp af varmepumper. Derfor skal fremtidige kunder ikke være bange for at komme til at fryse – eller for at varmeregningen bliver større".

Stor spredning på fjernvarmepriser

Der er i Forsyningstilsynets statisk stor spredning i varmepriserne fra de forskellige selskaber - helt fra 10.500 kr. til 40.700 kr. om året for opvarmning af et standardhus. Det skyldes at selskaberne bruger forskellige energikilder og navligt dem, der er baseret på gas, har oplevet store prisstigninger. 

Prisstatistik anmeldte priser i 2023

Prisstatistikken er opgjort pr. januar 2023, og viser de anmeldte priser for 2023.  Median-prisen for de 33 selskaber i området er 18.871 kr. For alle selskaberne i Danmark (388 stk.) er den 18.526 kr. 

Kontakt og information

Du er velkommen til at kontakte os for uddybning af indholdet i denne pressemeddelelse eller har ønsker om interview.