Frederikssundsvej bliver etsporet over to weekender

Frederikssundsvejen gøres etsporet syd for Stenløse omkring Stenløse Vandværk hen over to weekender den 25.-28. juli og 1.-4. august.
Årsagen er, at en fjernvarmeledning skal krydse Frederikssundsvej. Der skiltes i området i hele perioden. Bilister skal derfor være opmærksomme på, at arbejdet desværre kan give forsinkelser.
Hvornår udføres arbejdet?
Gravearbejdets første del starter op fredag den 25. juli kl. 16:00, hvor Frederikssundsvejens sydlige side i retning mod Veksø spærres og arbejdet starter. Arbejdet på den sydlige side afsluttes 28. juli kl. 05:00. hvor der igen er midlertidigt asfalt på vejen og trafikken genoptages som normalt.
Weekenden efter, fra fredag den 1. august kl. 17:00 til mandag den 4. august kl. 05:00, udføres arbejdet på Frederikssundsvejens nordlige side i retning mod Stenløse og afsluttes ligeledes med midlertidigt asfaltlag, som er grovere end den normale fine asfalt.
Når den midlertidige asfalt, efter et års tid, har sat sig, vil der blive lagt et permanent og finere lag asfalt.
Arbejdet udføres både som dag- og natarbejde for at minimere varigheden af afspærringerne og de trafikale gener.
Trafikomlægninger?
Frederikssundsvejen gøres etsporet på en strækning på omkring 1 km omkring Stenløse Vandværk og ned mod Veksø.
Kortet viser, i hvilken weekend sporene gøres etsporet.
Første weekend, den 25-18 juli, vil al trafikken blive rykket over i den røde side.
Anden weekend, den 1-4 august, vil al trafikken blive rykket over i den blå side.

Hvorfor gøres Frederikssundsvej etsporet?
Frederikssundsvejen gøres etsporet hen over to weekender, fordi der skal føres en fjernvarmeledning på tværs af vejen i forbindelse med en større udvidelse af fjernvarmenettet i Egedal Kommune.
Per Aarsleff A/S er entreprenør på arbejdet. Vestforbrænding er bygherre. Vejdirektoratet er vejmyndighed. Arbejdet forgår i Egedal kommune.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til gravearbejdet på Frederikssundsvej kan du kontakte Per Aarsleff:
Kamilla Rasmussen, projektleder hos Per Aarsleff A/S
Mobil: 21 19 95 44
Telefontider: alle hverdage kl. 7.00-16.00