Matomo noscript

Kom til nabodag | Vestforbrænding

Kom til nabodag

Vestforbrænding og de omkringliggende kvarterer

Vi gentager succesen fra sidste år og inviterer vores naboer til at opleve Danmarks største affalds- og energianlæg indefra. Onsdag den 24. juni kan du høre mere om det daglige arbejde og om visionerne for fremtiden. Besøget afsluttes med en rundvisning på værket.

Vi er Danmarks største affalds- og energianlæg, som betjener godt 1 million borgere i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Som en stor og synlig nabo, ønsker vi at være i god dialog med vores omgivelser. Derfor inviterer vi til den årlige nabodag, hvor man kan få et unikt indblik i hverdagen og planerne for fremtiden. 

“Vestforbrænding er i gang med en spændende udvikling, og vi bliver kun mere synlige for vores omgivelser. Derfor ønsker vi en åben og god dialog med vores naboer, så vi kan fastholde og styrke vores stærke og langvarig relation. På dagen kan man se, hvordan vi arbejder for at genbruge og genanvende mest muligt - og hvordan vi omdanner det resterende affald til fjernvarme og elektricitet”, siger Laila Gyldenhøj, områdechef HR, Mennesker & Miljø og Formidling hos Vestforbrænding.

Programmet byder på:

  • Præsentation af Vestforbrænding
  • Nyt om nuværende og kommende byggeprojekter
  • Tid til spørgsmål
  • Indblik i nabodialog og borgerkontakt
  • Rundvisning på værket

Der vil være forplejning undervejs. 

Praktisk information:

  • Arrangementet finder sted onsdag den 24. juni kl.16:30 til 20:00.
  • Tilmelding sker ved at skrive en mail til [email protected] eller telefon 44 85 71 11.
  • Tilmeldingsfrist er 18. juni kl. 12:00.
  • Når du har tilmeldt dig, vil du modtage en kvittering, hvori vi også oplyser om sikkerhed under arrangementet.
  • Der er fastsat en minimumsalder på 15 år og gravide må ikke deltage i arrangementets del med rundvisning.