5.812
2020
6.675
2021
6.854
2022
7.353
2023
8.043
2024
8.329
2025
Borgerne har slået deres egen rekord for femte år i træk og hentet 8.329 tons kompost på deres lokale genbrugsstationer i vores opland.
Igen i år har borgere med grønne fingre haft mulighed for at hente gratis kompost på vores genbrugsstationer i seks uger hen over foråret – og det har de gjort i stor stil. Faktisk har de hentet mere kompost fra vores genbrugsstationer end nogensinde før og næsten 300 tons mere end sidste år.
Den kompost, vi uddeler hvert år, er lavet af haveaffald, som borgere, kommuner og erhverv tidligere har afleveret på genbrugsstationen. Når borgerne bruger komposten som gødning og til at få liv i gamle træer og buske, gang i urtehaven eller en grønnere græsplæne, er de derfor samtidig med til at recirkulere næringsstofferne fra haveaffaldet tilbage til naturen. Det, synes vi, giver god mening.