Nyttige tips
Synes du også, at oprydningen efter en god fest kan virke uoverskuelig? Vi elsker at samles med dem, vi holder af, og fejre store og små begivenheder, men det fører ofte store mængder affald med sig. Og hvordan sorterer man egentlig bordkort, konfetti og lagkagelys?
Kort uden pynt kan genanvendes som pap. Hvis der er pynt på kortet (fx glitter), skal det i restaffald.
Udprintede festsange skal sorteres som papir, såfremt de er tørre og rene. Hvis der er spildt rødvin eller andet på papiret, skal det i restaffald.
Konfetti og serpentiner skal i restaffald. Bordbomber, der er affyret, kan du også smide ud i restaffald.
Balloner kan ikke genanvendes. Almindelige balloner skal i restaffald. Folieballoner, der har været fyldt med helium, skal også restaffald.
Afskårne blomster kan sorteres sammen med dit madaffald.
Hvis du har haft små potteplanter som bordpynt, som du ikke ønsker at gemme, skal de afleveres som haveaffald på genbrugsstationen. Du kan også give dem til dine gæster efter festen.
Gavepapir og gavebånd kan ikke genanvendes, men det kan ofte gemmes og genbruges. Når du smider gavepapir og gavebånd ud, skal det i restaffald.
Hvis du har været hurtig til at puste lysene ud, kan de gemmes og genbruges. Hvis de er brændt ned, skal den resterende stearin i restaffald.
Hvis lysene har siddet i en plastikholder, kan den genbruges eller sorteres som plast.
Folie- og aluminiumsbakker skal tømmes for madrester og sorteres i metal. Grillspyd af træ eller bambus skal i restaffald.
Aske og brugte grillkul skal i restaffald. Husk, at de skal være helt afkølede. Pak det ind i en pose, så asken ikke spreder sig.
Flasker og dåser med pantmærke skal afleveres til pant. Flasker uden pant skal sorteres i glas. Dåser uden pant skal i metal.
Stole, borde og pavilloner, der ikke overlever festen, skal afleveres på genbrugsstationen.
Begræns altid mængden af engangsservice.
Engangsservice i plastik sorteres som plast.
Papkrus og -tallerkener kan ikke genanvendes. De skal i restaffald. Det samme gælder engangsservice i forskellige bionedbrydelige materialer.