Du kan tilmelde dig udvidet åbningstid via linket i toppen af siden. Tilmeldingen gælder genbrugsstationerne i:
- Ballerup
- Gentofte
- Glostrup
- Herlev
- Hillerød
- Stenløse
Det er gratis at tilmelde sig og benytte de udvidede åbningstider. Du logger ind med MitID og tilmelder din bils nummerplade. Nummerpladen fungerer herefter som nøgle til de seks genbrugsstationer. Hold blot foran porten og den vil åbne for dig.
Husk at tjekke de udvidede åbningstider for den genbrugsstation, du vil benytte.
Særlige vilkår
Der gælder særlige regler, når du anvender vores genbrugsstationer med udvidede åbningstider. Ved tilmelding til udvidet åbningstid accepterer du samtidig, at den kommunale ejer og Vestforbrænding må anvende data fra video og adgangsmodul.
- Pladserne er ubemandede uden for normal åbningstid og de er videoovervågede.
- Adgang til genbrugsstationerne foregår via nummerpladegenkendelse.
- Har du problemer med adgang eller andet, skal du kontakte Vestforbrændings kundeservice
- Olie og kemikalier modtages ikke, når pladserne er ubemandede.
- Pressecontainere er lukkede af sikkerhedsmæssige årsager.
- I nødsituationer (strømafbrydelse, uheld m.v.) kan du benytte dig af pladsernes nødtelefon.
- Luk kun dig selv ind og ud på pladsen. Det er dit ansvar, at der ikke er andre, der kører med ind.
- Færdsel på eget ansvar. Vi gruser og salter kun i normal åbningstid, så vær ekstra opmærksom i frostvejr.
Genbrugsstationer med udvidede åbningstider er videoovervågede - til kontrol af erhverv og for at forhindre hærværk. Videoovervågningen dækker genbrugsstationens eget areal, facader, indgangspartier, indhegning og er aktiveret døgnet rundt. Det offentlige areal uden for genbrugsstationen bliver ikke overvåget.
Data fra videoovervågningen bliver lagret hos den enkelte kommune eller leverandør af videoovervågningen under sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold. Optagelser bliver kun gennemset, hvis det er nødvendigt pga. et forhold med hærværk, kontrol af erhvervsbetaling eller fejlsortering. Det er betroet personale, der gennemser materialet.
Data om ind- og udkørsel på pladsen, bliver lagret på leverandørens server, hvor den enkelte kommune og Vestforbrænding har adgang. Det er kun betroet personale, der har adgang til data fra adgangsmodulet.
Videoovervågning i kombination med adgangsmodulet vil kunne anvendes til at opklare forhold med hærværk, kontrol af erhvervsbetaling eller fejlsortering, med hensyn til videre opklaringsarbejde og eventuelt grundlag for erstatningskrav. Vi henviser endvidere til vilkårene for videoovervågning og datahåndtering på den enkelte kommunes hjemmeside.