Matomo noscript

Wavin fjernvarmeunit | Vestforbrænding
Vandpåfyldning Wavin fjernvarmeunit

Wavin fjernvarmeunit

Her har vi samlet en vejledning med videoer, så du nemt og hurtigt kan justere din fjernvarmeunit fra Wavin.

Når du får installeret fjernvarme, bliver din Wavin-fjernvarmeunit indstillet til din bolig. Du behøver derfor ikke nødvendigvis at ændre på indstillingerne.

Har du alligevel behov for at justere temperaturen på det varme vand eller varmen hjemme hos dig? Så kan du her finde vores videoer, der viser dig, hvordan du gør. 

Lær din Wavin fjernvarmeunit at kende

Få styr på displayet og knapperne, og se, hvordan du finder de forskellige indstillinger.

Introduktion til videoserie om Wavin-fjernvarmeunit

Juster det varme brugsvand

Se, hvordan du ændrer indstillingen for temperaturen på det varme vand på din fjernvarmeunit.

Obs! Temperatuen skal være mellem 50-52 grader for at undgå legionella og tilkalkning af fjernvarmeunitten.

Regulering af brugsvandstemperatur Wavin fjernvarmeunit

Juster fremløbstemperaturen

Fremløbstemperaturen er temperaturen på det vand, der sendes fra fjernvarmeunitten og ud i boligens varmesystem. I videoen kan du se, hvordan du justerer temperaturen på din fjernvarmeunit.

Fremløbstemperatur Wavin-fjernvarmeunit

Tjek vandtrykket

Varmer dine radiatorer eller din gulvvarme ikke, som de plejer? Så kan det være en god idé at tjekke vandtrykket på dit varmeanlæg. I videoen viser vi dig, hvordan du aflæser trykket på displayet på din fjernvarmeunit.

Tjek trykket på din Wavin-fjernvarmeunit

Fyld vand på

Viser displayet, at vandtrykket er for lavt? Se videoen hvor vi viser dig, hvordan du kan fylde vand på dit varmeanlæg.

Vandpåfyldning Wavin fjernvarmeunit