Matomo noscript

Lærerstuderende | Vestforbrænding
Formidler Orange Vest
Unge

Lærer­studerende

Som kommende lærer kan det være en fordel selv at have været på besøg i et eksternt læringsmiljø, inden man kommer på besøg med sin klasse. På Vestforbrænding tager vi gerne imod besøg af lærerstuderende og giver en introduktion til de mange forskellige undervisningstilbud, vi har til elever i grundskolen.

Vi starter med en generel introduktion til Vestforbrænding, affaldsbehandling samt produktion af fjernvarme og strøm. Afhængigt af hvilke klassetrin og linjefag de studerende skal undervise i, kommer vi rundt og ser de forskellige undervisningslokaler. De studerende får mulighed for selv at afprøve nogle af aktiviteterne eller dele af forløb.

Alle vores undervisningsforløb på Vestforbrænding indeholder en rundvisning på værket, så det skal de lærerstuderende ikke snydes for. Her får man et godt indblik i affaldshåndtering og energiproduktion på en moderne miljøvirksomhed.

Der vil være god tid til spørgsmål undervejs.

Book jeres besøg

Da besøg fra læreruddannelser kræver særlig forberedelse, vil vi bede jer kontakte os på telefon 44857111 eller skrive til [email protected], så vi kan aftale en dato og tale nærmere om jeres behov og ønsker.

Telefonen er åben i tidsrummet kl. 7.30-12 alle hverdage.

Praktiske oplysninger

Husk at melde afbud senest 7 hverdage før besøget. Skriv til [email protected] eller ring på 44857111 alle hverdage fra kl. 7.30-12.

Ved akut opstået afbud eller forsinkelser på dagen, ring på 44857000.

Vestforbrænding prioriterer jeres sikkerhed højt og derfor er det vigtigt, at du og din gruppe er bekendt med og overholder nedenstående sikkerhedsregler, når I besøger Vestforbrænding:

  • I skal altid følge de anvisninger, som I får af jeres formidler eller andre ansatte på Vestforbrænding.
  • For at deltage i rundvisningen skal alle bære sikkerhedsvest og -hjelm, som udleveres på Vestforbrænding.
  • For at deltage i rundvisningen skal alle kunne gå op og ned ad trapper til 4. sal. Rundvisningen er således ikke egnet for gangbesværede. Praktisk fodtøj anbefales.
  • Benyt de gangstier, der er skiltet til og fra Vestforbrænding. Det er ikke tilladt at færdes gående eller cyklende på kørebanerne og parkeringspladserne.
  • Gravide frarådes at færdes på værket.
  • Det er forbudt at ryge på Vestforbrænding i Glostrup.
  • Det er altid underviserens ansvar, at de studerende opfører sig fornuftigt under besøget og følger anvisninger fra formidlere eller andre ansatte.

Medbring en liste over de studerendes og undervisernes fornavne samt uddannelsesinstitutionens navn og telefonnummer.

Se vores undervisningsmateriale til de mindste elever her.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at skrive eller ringe til os, hvis du har nogen spørgsmål. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os

Du er meget velkommen til at ringe til os, hvis du har brug for hjælp eller har spørgsmål. Åbningstider på telefonen er kl. 7.30-12 alle hverdage.

44857111

Skriv til os

Du er altid velkommen til at skrive til os, hvis du skal bruge hjælp til din booking eller har spørgsmål.

Relaterede forløb

Vi udbyder mange forløb hos Vestforbrænding. Måske vil du også være interesseret i disse.