6.097
2019
5.812
2020
6.675
2021
6.854
2022
Borgerne i Vestforbrændings opland har hentet mere komposteret muld på genbrugsstationerne i år end nogensinde før. 6.854 tons er det blevet til.
Gødning til havens staudebede eller forbedring af jorden i køkkenhaven? I år har borgere med grønne fingre hentet rekordmeget komposteret muld på Vestforbrændings 19 genbrugsstationer. 6.854 tons helt nøjagtigt.
Kompostmuld kan bruges til at tilføre luft og næring til jorden i haven, altankassen eller potteplanten, og hvert forår i april og maj kan man hente gratis kompostmuld på genbrugsstationerne - et tilbud som rigtig mange borgere benytter sig af, fortæller koordinator Christine Ringsted:
”I år har vi slået rekorden for alle tidligere år og uddelt 6.854 tons komposteret muld i alt. Det er rigtig godt gået af alle og viser, at borgerne sætter stor pris på denne service."
*Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen var der fejl i de oplyste tal for 2021 og 2022. Fejlene er rettet pr. 16/5/2023. De nye tal ændrer ikke på den stigende tendens i perioden 2020-2022.