Matomo noscript

Vestforbrændings historie | Vestforbrænding
Lastbiler aflæsser affald i siloen

Historie

Fra udryddelse til udnyttelse af affald

Der er sket meget siden Vestforbrænding blev bygget i 1970, og alt affaldet blev læsset direkte ind i ovnen. I dag er genanvendelse øverst på dagsordenen, og restaffaldet bliver udnyttet til grøn fjernvarme til flere tusinde kunder. Her kan du læse om udviklingen.

1980’erne - genbrugsstationer og miljøbevidsthed

Fortællingen om Vestforbrænding starter i 60’erne, hvor forbrugersamfundet for alvor tager fart. Folk får flere penge mellem hænderne, køber mere og smider derfor mere ud. Snart opstår der pladsproblemer på lossepladserne i hele Danmark. Faktisk inddrager Glostrup Kommune en del af Ejby Mose til losseplads, fordi ’Vestforbrænding’ - der dengang var en losseplads - er fyldt helt op. Det medfører en hel del ulovlig dumping direkte i mosen.

Utilfredsheden med de fyldte lossepladser tager til, og borgere klager til politikerne over lugtgener og de brande, som ofte opstår på pladserne. Ikke nok med det, så begynder private affaldsdeponier at skyde frem, og de udgør et miljøproblem og en direkte fare mod grundvandet. I 1962 sætter 12 Københavnske omegnskommuner derfor gang i arbejdet med at etablere et forbrændingsanlæg, men det er ikke før 1967, det første spadestik endelig bliver taget.

De tre originale roterovne bliver leveret af Vølund i 1969 og opstillet på en enkelt dag ved brug af en 50 ton tung kran. Skorstenen blev bygget på 40 dage af et hold ungarske specialarbejdere.

Datidens lossepladser

Alt affald blev dumpet på lossepladser, som blev fyldt op og gav miljøproblemer

1970’erne - affaldsforbrænding og slaggeproblemer

Den 28. oktober 1970 står Vestforbrænding klar. Ovn 1 tændes med en fidibus, som kastes ind af Vestforbrændings formand og borgmester Olaf Beck. Berlingske Tidende beskriver malende ovnen som ”Landets største pejs”.

De første tre forbrændingsovne har udelukkende til formål at brænde affald. Kommunerne er så presset på lossepladserne, at alt affald ryger direkte i ovnene – helt usorteret. Meget kommer desværre ud igen i den anden ende, fordi det ikke kan brænde. Og allerede to år efter åbningen (i 1972) har VF store problemer med at komme af med de 60.000 ton slagge, der årligt kommer ud af ovnene. Det svarer til at dække hele Amager med et lag på 0,4 mm (96 km2). En midlertidig lukning var sågar på tale allerede i april 1972, fordi man ikke kunne komme af med slaggen.

Et halvt år efter fik Vestforbrænding tilladelse til at deponere slagge i Vestskoven, og derved opstod ”Slaggebjergene”, som senere bl.a. er brugt til kælkebakker. Det var dengang en stor og dyr opgave at sikre deponiet mod forurening i undergrunden, og i dag fører vi stadig kontrol i Vestskoven med regelmæssige målinger.

I 1976 begynder forsøg med slaggen, og resultatet bliver, at den kan bruges i stedet for grus på bl.a. parkeringspladser og mindre veje. Derfor bygger Vestforbrænding et stort sorteringsanlæg og begynder i stor stil at genanvende slaggen.

Med oliekrisen i 1973 – og senere i 1979 - fulgte ressourceknaphed og mere fokus på genanvendelse. I slutningen af 1972 begyndte man at udnytte varmen fra affaldsforbrændingen til fjernvarme – i første omgang kun med Herlev Sygehus koblet til. Før dette fyrede man altså for gråspurvene. Siden har Vestforbrænding løbende udvidet fjernvarmenettet - og gør det.

Affald til forbrænding i 70'erne

Affaldsforbrænding afløste lossepladser, men restproduktet - slaggen - blev et problem.

1980’erne - genbrugsstationer og miljøbevidsthed

I 80’erene er der en stigende interesse for genanvendelse og miljø. Mange af Vestforbrændings ejerkommuner begynder så småt med sortering af affald i forskellige forsøgsordninger i de velkendte grønne ”kuber”, som står ved indkøbscentre og supermarkeder.
Danmarks første genbrugsstation åbner i 1981 ved Vejeboden på Ejby Mosevej. Kort tid efter åbner den første bemandede genbrugsstation i Farum i 1982, og flere kommuner følge efter i de kommende år.

Der sker mere og andet på miljøfronten i 80’erne: Undersøgelser fra Miljøstyrelsen viser, at røgen fra forbrændingsanlæg kan udlede dioxiner, der er skadelige for mennesker og dyr og svovldioxid, der kan forårsage syreregn. Det resulterer i, at alle danske forbrændingsanlæg skal miljøgodkendes og leve op til nye krav inden for 3 år og senest i 1988. Det betyder, at nogle mindre anlæg vælger at lukke, da det er for dyrt at modernisere anlæggene, så de lever op til de nye krav.

De nye miljøgodkendelseskrav gør også, at forbrændinganlægget VEGA i Høje Taastrup opstår, et anlæg som senere fusionerer med VF i 2003, fordi Albertslund, Høje Taastrup og Vallensbæk kommuner indgår samarbejde om at etablere et anlæg, som lever op til de nye krav.

I kølvandet på Dioxin-debatten og bekymringer om røgens negative påvirkninger af miljøet og levende organismer igangsætter Vestforbrænding og Amagerforbrænding opførelsen af et testanlæg til rensning af røgen i 1985. Anlægget står klar i 1988.

Grøn kube til glasaffald

I 80'erne kom der kuber glas og papircontainere flere steder

1990’erne - røgrens og el-produktion

Røgrensbygningen på Vestforbrænding bliver opført i 1992. Nu renses røgen bl.a. for støv, saltsyre, svovl, kviksølv og cadmium. Røgrensen bliver konstant optimeret helt frem til i dag, hvor HaloSep-anlægget renser metaller ud af flyveasken: Omkring 13.000 ton flyveaske bliver hvert år omdannet til genanvendelige metaller, vejsalt og renset aske.

Anlæg 5 bliver bygget i 1999, og så bliver Vestforbrænding også i stand til at producere el. Det sker fordi Folketinget vedtager ”Energi 2000” - en politisk handlingsplan, der sætter som mål at udnytte overskudsvarmen fra forbrændingen til at producere elektricitet. Vestforbrænding kan nu både producere elektricitet og fjernvarme, og faktisk kan man fra kontrolrummet justere på forholdet mellem fjernvarme og elektricitet.

Kontrolrummet skærme SRO styring Vestforbrænding

Nullerne - automatisering og service til kommuner

I 2005 indvier Kronprins Frederik anlæg 6, og i løbet af året sætter Vestforbrænding rekord i affaldsforbrænding med 521.500 ton. Anlægget i Høje Taastrup (det tidligere VEGA) lukkes ned i maj. På de nye anlæg 5 og 6 bliver der sat dioxinfiltre på, som skal rense røgen yderligere.

Det nuværende kontrolrum og automatiseringen af kraner og computersystemer kom til i slutningen af årtiet. Det betød omskoling af mange medarbejdere, der tidligere havde ’ovnvagter’, hvor de gik rundt og kiggede ind i ovnene. Nu bliver det meste overvåget og målt fra kontrolrummet.

I starten af de dette årtusinde begynder VF at tilbyde og udvidede service- og konsulentydelser til kommunerne. Eksperter står til rådighed med vejledning til kommunerne om affaldshåndtering, og Vestforbrænding får i de efterfølgende år stadig flere serviceopgaver for kommunerne. Det er fx fællesordninger, rådgivning og vejledning om genanvendelse og affaldshåndtering, kampagner mv.

I 2002 etablerer Vestforbrænding Formidlingscentret. Formålet er at oplyse borgerne - primært skoleelever - om sammenhængen mellem affaldshåndtering og miljøhensyn. I de efterfølgende år udvikler Formidlingscentret flere og flere tilbud og læringsmiljøer.

Fra årtusindeskiftet udvikler Vestforbrænding sig altså fra udelukkende at fokusere på drift og produktion til også at investere massivt i formidling og service rettet mod ejerkommunerne.

Bord med indsigt og forsøg til bæredygtig energiforsyning

2010’erne - genbrug og genanvendelse

2010’erne er karakteriseret ved et ønske om at få genanvendt så meget affald som muligt. Regeringen lancerer Ressourcestrategien, der sætter et mål om minimum 50 pct. genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022. Det bliver rettesnoren for Vestforbrænding i de kommende år. Der sker derfor meget på sorteringsfronten i vores 19 ejerkommuner, som i større eller mindre grad sender sorteringssystemer ud til borgerne.

På formidlingsområdet kommer der nye og kreative læringsmiljøer til, og besøgstallet stiger væsentligt og lå i 2023 på ca. 27.500 besøgende. De nye interaktive fysiske læringsmiljøer tæller bl.a.: Wastelab (2011), Skraldelev (2013), Powerlab (2017). Men også i det gamle kontrolrum og på genbrugsstationerne er der undervisningsaktiviteter, og formidlerne rykker ud til skolerne på besøg.

I disse år bliver fjernvarmenettet udvidet væsentligt. I 2014 tages første spadestik til en stor fjernvarmeudvidelse i Lyngby Taarbæk kommune – et arbejde, der stadig står på i dag. I 2019 indgår VF en aftale med Farum Fjernvarme om levering af fjernvarme, og i 2020 køber og overtager Vestforbrænding DTU Kraftvarmeværk.

I 2019 bliver ’første spadestik’ taget til verdens første forsøgsanlæg, der skal omdanne flyveaske til genanvendelige metaller, vejsalt og renset aske. Processen kaldes HaloSep og er et samarbejde med Stena, der bliver støttet af EU-Life. Forsøgsanlægget blev indviet i november 2020.

Halosep gule rækværk

2020’erne - Energikrise og nye ambitioner for genbrug og genanvendelse

I 2020 vedtog Folketinget ’Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi’ med et mål om 60 % reel genanvendelse af affald i 2030. Det skal bl.a. ske gennem mere og bedre sortering. Allerede fra 1. juli 2021 var der krav om indsamling i 10 fraktioner ved husstandene. Sammen med kommunerne satte Vestforbrænding derfor gang i et intensivt arbejde for at finde fælles løsninger til indsamlingen - og arbejder fortsat intensivt på at nå målet for 2030.

Inden energikrisen satte ind havde Vestforbrænding længe arbejdet på en ambitiøs plan for at udvide fjernvarmenettet. Bestyrelsen kunne i marts 2022 godkende Varmeplan 2030, hvor 30.000 nye kunder skal på fjernvarmenettet inden 2030. Investeringen er på 6,1 milliarder, og det er den største fjernvarmeudvidelse i Vestforbrændings historie. Udvidelsen er i kommunerne: Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Frederikssund og Egedal.

Da besøgstilbuddene kom i gang igen efter Coronanedlukning, var der flere nye tilbud og et nyt udendørs formidlingsområde NatureLab blev indviet i 2022.

Naturelab