
Fra 1. januar 2027 ændrer vi den årlige pris på Model A-abonnementet fra 3.500 kr. til 4.995 kr. inkl. moms.
Baggrunden er, at omkostningerne ved abonnementsordningen har vist sig at være højere end forventet.
Abonnementet dækker blandt andet fjernvarmeunitten, installation, service, reparationer og udskiftning, når unitten er udtjent.
Model A-abonnementet skal hvile i sig selv. Det betyder, at indtægterne fra abonnementet skal dække de omkostninger, der er forbundet med ordningen. Derfor er det nødvendigt at justere prisen.
I december 2025 justerede vi prisen på Model A-abonnementet for alle fremtidige fjernvarmekunder til 4.995 kr. årligt. Så med orienteringen om ændringen nu kommer alle kunder med Model A-abonnement således til at betale den samme pris.
For dig betyder det en stigning på 1.495 kr. om året inkl. moms, svarende til 124,58 kr. om måneden. Indholdet og servicen i dit abonnement ændrer sig ikke.
Spørgsmål og svar
Vi har samlet nogle af de spørgsmål, vi har fået om prisjusteringen på abonnementsordningen.
Abonnementsordningen er det vi kalder et ”hvile i sig selv”-produkt, og vi må derfor ikke generere et underskud (eller overskud) på driften af ordningen.
Da ordningen blev etableret, var omkostningsniveauet på et andet niveau end det er nu og derfor stiger prisen.
Fra december 2025 har nye fjernvarmekunder betalt 4.995 kr. for en abonnementsordning (Model A). Dette harmoniserer vi nu, så alle betaler det samme.
Skrev du under på en kontrakt for abonnementsordning før den 30. november 2025, var den årlige abonnentspris rigtig nok oplyst til 3.500 kr. Siden den 1. december 2025 har prisen for nye kunder været 4.995 kr. Og det er nu det, vi harmoniserer for samtlige kunder.
Vi henviser altid til den gældende pris og til punkt 5 om Pris og prisregulering i kontrakten om Abonnementsordning på fjernvarmeunit.
Du får indkøbet af unit, installationen, service, udkald og evt. udskiftning af unit.
Ifbm. hhv. Covid19, krigen i Ukraine samt andre konflikter (Hommuzstræde, Vestbreden m.fl.) der berører materialer og råvarepriser mv., bliver Vestforbrænding også nødt til at efterjustere prisniveauet. Da vi er et ”hvile i sig selv”-selskab skal vi altid justere vores priser ud fra det faktiske omkostningsniveau, som vi typisk først kender på et senere tidspunkt. Vi har som selskab ikke et overskud vi kan tage af for at udjævne prisstigninger.
Du kan godt overgå fra en Model A til en Model B. Det koster ca. 10-15.000 kr. ekskl. moms for nedtagning. Samtidig skal du medregne omkostninger til en ny unit, opsætning og evt. en serviceaftale.