Detektiv, videndeler og fingernem

Gitte Holm Ditlevsen går også under navnet ’Data Gitte’. Og det er med god grund. Hvis en kollega, samarbejdspartner eller kommune har brug for data om affald, er Gitte den helt rigtige at gå til. Ikke alene har hun styr på tal og sammenhænge, hun elsker også at dele sin viden med andre.

Gitte er egentlig uddannet laborant og begyndte karrieren med en elevplads og senere et fast job på Miljøstyrelsens havforurenings-laboratorium. Et sandt drømmejob, synes hun. I 8 år sejlede hun Danmark tyndt og arbejdede i laboratoriet med målinger og analyse af tal om alt fra iltsvind til hydrografi og bunddyr.  

”Det var for alvor her, min interesse for data blev født”, fortæller Gitte.

Hun fortsatte med mere sejlads og data i Københavns Amt, hvor hun arbejdede med Vandmiljøplanen. Først da Amtet blev nedlagt 18 år senere, blev Gitte for alvor landkrabbe og fik job i affaldskontoret i Ballerup Kommune uden noget kendskab til området. På det tidspunkt var der nye toner med sorteringsordninger og affaldsplaner i kommunerne, og det vakte Gittes interesse.

”Jeg har altid villet være med, der hvor det sner. Og det sner virkelig på affaldsområdet”, siger Gitte, som i dag er datakonsulent og har arbejdet i Vestforbrænding i snart 14 år. Ambitiøse politiske målsætninger og udrulning af nye affaldsordninger, har gjort, at hun aldrig keder sig.

Detektivarbejde

I Vestforbrænding tog Gitte hurtigt opgaven på sig med kortlægning af det affald, Vestforbrænding tager sig af. Men det var ikke nemt til at starte med:

”Alle data lå i 27 forskellige systemer, og ingen havde det fulde overblik over, hvad vi egentlig havde af affald, som Vestforbrænding håndterede. Vi skulle lede i skuffer og skabe efter de oplysninger, vi havde brug for. Det var et meget stort detektivarbejde”, siger Gitte og fortæller, at det også er et af de ord, hun har skrevet om sig selv, på det papir hun har med sig. For selvfølgelig har Gitte forberedt sig til interviewet.

Selvom der er sket meget siden da, kommer detektiven i Gitte stadig på arbejdet, når hun hver måned får tal om Vestforbrændings affald og skal dykke ned i data.

”Der er altid en månedens overraskelse - og er der ugler i mosen, så graver jeg mig ned ”, siger Gitte og tilføjer med et smil:  ”Lige der er min tålmodighed ubegrænset”.

På den måde opdagede Gitte f.eks., at en vognmand havde kørt et forkert sted hen med affaldet i et stykke tid. Hun kigger også på, hvad der kan forklare tallene, når hun skal rapportere til kolleger og kommuner. Det kan f.eks. være en tør sommer med meget lidt haveaffald, eller mange hussalg og oprydninger, der kan ændre på tallene.

Viden er vejen til målet

”Min mission er at samle alt den viden, vi har, og dele den med dem, der har brug for den. Det gør det interessant at gå på arbejde”, siger Gitte og forklarer, at hun, udover at understøtte mange afdelinger i Vestforbrænding, også samarbejder tæt med kommunerne og med Miljøstyrelsen, som hun indrapporterer kommunernes tal til. Derudover sidder Gitte med i flere branchenetværk.

”Det er brug for, at viden er tilgængelig, målbar, relevant, aktuel – og retvisende”, konstaterer Gitte og forklarer, at vi er kommet rigtig langt. Og det er helt nødvendigt, hvis vi skal nå det ambitiøse EU-mål om 60 procent reel genanvendelse af affald i 2030.

”Og målet kan slet ikke sammenlignes med tidligere mål i Ressourcestrategien, som havde langt færre fraktioner med. Det er som at sammenligne pærer og bananer”, siger Gitte og fortæller, at det har været en større opgave for hende at få forklaret folk, hvad det indebærer.

Vi skal skrue på alle håndtag

”Vi får brug for en meget lang stige til at nå op til de sidste procenter af målet i 2030. Det er noget med både at kigge på Genbrugsstationerne og gøre en indsats for, at borgene bliver bedre til at sortere”, siger Gitte og fortæller, at hun netop har lavet et nyt beregningssystem, som kan estimere, hvad der sker, hvis man gør en indsats. Det skal hun og en kollega på turné med i alle kommunerne.

”Modellen er selvfølgelig ikke bedre end de tal, der kommer ind i den, og vi skal tage højde for, at kommunerne er forskellige. Men vi kommer fra gætværk til mere fakta”, siger Gitte og konstaterer, at vi har brug for at bygge beslutninger på fakta og data for at komme i mål – og tålmodighed. Men den er lidt svær:

”Der går faktisk 3-4 år før vi for alvor kan se resultatet i tallene. Vi vil gerne efter 14 dage se resultatet af en ny ordning og de store investeringer. Det er et problem”, siger Gitte og nævner, at der selvfølgelig er succeshistorier med hurtigere effekt, som f.eks. sortering af polstrede møbler, hvor vi nu sorterer 30 % metal og træ ud til genanvendelse. Men der er ingen nemme løsninger:

”Vi skal skrue på alle de håndtag og trykke på alle de knapper, vi har, for at komme i mål”, fastslår Gitte.

Genbrugssmykker og Yvonne-kjoler

Når Gitte ikke bryder hjernen med data, kommer en helt anden side af hende i spil. Gittes far var i 50 år sølvsmed hos Georg Jensen, og efter han døde, overtog Gitte hans værktøj. Hun anede ikke noget om håndværket, men tog et kursus og har sidenhen produceret et hav af smykker – og gerne af genbrugsmaterialer. Hun har bl.a. lavet en halskæde af en gammel kobberlampe og de små kugler i fingerringen, hun har på, stammer fra en guldtand. Når der ikke er gang i smykkeværtøjet, er det strikke- og sytøjet hun kaster sig over.

”Jeg har selv syet 30 sommerkjoler og 30 vinterkjoler. Og der går lidt Yvonne fra Olsenbanden i den”, slutter Gitte med et grin.