I Vestforbrændings strikkeklub er Jeppe Herborg Christensen i fuld gang med at strikke, hvad han kalder “en form for tunika eller undertrøje. Noget, hvor man ikke skal lave ærmer. Det er for kedeligt,” siger han med et smil.
Det med tålmodigheden er nemlig svært, og derfor har han anskaffet et par store pinde i størrelse 9, så det går stærkere. Selv beskriver han det som en form for “proteststrik”, hvor han bevidst kaster sig ud i projekter, der ikke følger en opskrift. En tilgang, der står i skarp kontrast til hans arbejdsdag som vedligeholdelsestekniker, hvor dokumentation og struktur er en væsentlig del af arbejdet.
For et år siden trådte Jeppe ind ad døren hos Vestforbrænding for første gang. Og selv om han er en erfaren elektriker på 49 år, så har det alligevel krævet en del at lære så stort og komplekst et anlæg at kende.
“De første tre måneder var hårde, fordi det var alting, jeg ikke vidste, hvor var. Men jeg har efterhånden lært at finde rundt, og jeg er enormt glad for at være her”, fortæller han.
Hjem til industrien
Jeppe er uddannet elektriker eller “helt almindelig stikkontaktelektriker”, som han selv formulerer det. Før han kom til Vestforbrænding, arbejdede han 12 år på DSB’s lokomotivværksted og senere fire år i Experimentarium, hvor han lavede vedligehold på udstillingerne.
Men der var noget, der trak i ham, og derfor føltes jobbet hos Vestforbrænding som et naturligt skridt:
“Jeg tænker lidt på det som at komme hjem til industrien igen. Jeg ville gerne have mere af min arbejdsdag til at gå med elektrikerarbejde,” fortæller Jeppe, som virkelig trives med arbejdsmiljøet og kollegerne i teamet.
Struktur og masser af læring
Dagen begynder typisk med kaffe og mails, og klokken 7.30 mødes teamet til morgenmøde for at gennemgå og fordele dagens opgaver. Fejlretning fylder meget, og her kan Jeppe bruge forskellige metodiske tilgange.
“Det at finde en fejl er en struktureret proces. Man kan for eksempel bruge bisektionering, hvor man deler hele tiden i to for at begrænse det område, man leder i,” forklarer han. Heldigvis har han fra start kunnet bruge sin faglige viden inden for el, selvom der også er meget at lære om at være elektriker på et kraftvarmeværk.
Jeppe lægger ikke skjul på, at anlæggets kompleksitet kræver både tålmodighed og hjælp fra kollegerne - især i begyndelsen. “Heldigvis er folk gode til at hjælpe, hvis man spørger,” siger han.
Og så er der dokumentationen - den evigt udfordrende størrelse for nye medarbejdere, for det er ikke altid lige logisk, hvor man finder den.
“Det er vigtigt, at vi ikke kommer til at pille for meget, hvis vi ikke har den rigtige dokumentation, ellers risikerer vi at ødelægge ting – og nogle af de ting er rigtig dyre”, siger Jeppe, der så sent som dagen før måtte udskyde en opgave og vente på en kollega, der kunne finde frem til den rette dokumentation.
Udfordringerne med at finde rundt på værket og i dokumentationen bliver heldigvis mindre med tiden, og Jeppe glæder sig over, at han stadig har masser at lære:
“Det er fedt som næsten 50-årig at kunne se ind i en fremtid, hvor der bliver ved med at være ting, jeg skal blive dygtigere til”, siger Jeppe og forklarer, at det gode ved jobbet er, at der løbende vil komme nye maskiner og dimser, han skal lære at kende.
Proteststrik på store pinde
Tilbage i strikkeklubben får Jeppe et afbræk fra at jonglere kabler, montage og fejlretning.
“Det er rigtig hyggeligt. De andre er jo superdygtige strikkere, og jeg er ret dårlig,” siger han grinende. Men det stopper ham ikke. Faktisk begyndte det hele med, at han ville reparere en rullekravesweater derhjemme - og endte med at han lærte at strikke og lavede en helt ny krave. Det tog sin tid. Siden er det blevet til flere strikkeprojekter i frihånd.
“Jeg har bare strikket sådan nogle skøre ting. F.eks. en kjole med shetlandsk kniplingemønster, huller og det hele,” fortæller han grinende og tilføjer, at næste skridt måske er at begynde at bruge en opskrift. Det har han ikke prøvet endnu.
Det er ikke kun strik, der fylder i Jeppes fritid. Han er også spejderleder, og så glæder han sig til foråret, når han kan få sine to både i vandet. Når han ikke er ude i naturen eller med strikkepinde i hånden, bruger han selvfølgelig også tid med familien, som i øvrigt endnu ikke har aftaget noget af Jeppes strik. ”Det er de sgu nok lidt for modebevidste til,” siger han med et smil.