Matomo noscript

Derfor vælger mange fjernvarme | Vestforbrænding
Radiator i en stue, med en voksen og to børn, der spiller mikado

Derfor vælger mange fjernvarme

En nem, stabil og fælles løsning til opvarmning – der giver tryghed i hverdagen.

Fjernvarme er varme, vi deler

I dag har 66 % af danske boliger fjernvarme - og nyder godt af en stabil og kollektiv varmeløsning, hvor investeringer og drift bliver løftet i fællesskab. Du kan også være med og få en tryg og nem varmeforsyning i din hverdag.

En del af varmen starter endda helt tæt på dig ved din spand til restaffald. Affaldet bliver nemlig brændt og udnyttet til fjernvarme, som vi sender ud i fjernvarmenettet og frem til dit hus. Sammen med andre varmekilder bidrager affaldsenergi til, at varmen produceres lokalt og effektivt.

Radiator med hånd på termostat

Pris følger omkostninger

Fjernvarme skal "hvile-i-sig-selv”. Det betyder, at prisen på fjernvarme over tid skal dække de faktiske omkostninger ved at producere og levere varme – hverken mere eller mindre.  

Prisen kan derfor ændre sig, når omkostningerne ændrer sig. Til gengæld er prisen ikke drevet af profit, spekulation eller kortsigtede markedsbevægelser. Det giver en anden form for forudsigelighed end markedsbaserede energiformer – men ikke en garanti for uændrede priser. 

Barn i badekar, voksen med badesvamp som legetøj til barnet

Stabil varme

Med fjernvarme får du stabil varme og varmt vand året rundt – selv efter teenagerne har været i bad.  

Det meste ansvar for drift, service og langsigtet planlægning holder vi styr på, så du for eksempel ikke selv skal tage stilling til teknologisk udvikling. Det betyder, at varmeforsyningen fungerer i hverdagen – også når energimarkederne er urolige, eller når teknologier ændrer sig.

Hvidt Skab Fjernvarmeunit Roer Færdig Installation

Nemt og bekvemt

Når først fjernvarmen er installeret skal du stort set ikke gøre andet end at skrue op og ned på termostaten til din radiator.  

En fjernvarmeinstallation larmer ikke, er lugtfri og så fylder den mindre end et gasfyr. Din fjernvarmeunit har en lang levetid og er stort set vedligeholdelsesfri.

Villavej, sommer, hække

Varme tæt på dig

En stor del af varmen kommer fra vores forbrændingsanlæg i Glostrup, og rundt omkring står også lokale anlæg, der sørger for, at varmen når helt frem til dig.  

I nye områder etableres fjernvarme, når der er tilstrækkelig opbakning. Det giver god mening, for jo flere der får fjernvarme, desto bedre kan varmen udnyttes. Varmen løber gennem rør i jorden, som forbinder boligerne i et sammenhængende net og sørger for, at alle får stabil og effektiv varme. 

Anlæg Glostrup Sommer 2023

Fleksibel varme

Fjernvarme er ikke bundet til én energikilde. Systemet kan løbende tilpasses og suppleres med nye varmekilder, efterhånden som teknologier og muligheder udvikler sig.

 dag produceres en stor del af varmen på vores anlæg i Glostrup, og fremover forventer vi bl.a. at udnytte muligheder som geotermi, overskudsvarme og eldrevne varmeløsninger.

For dig betyder det, at systemet kan udvikle sig over tid – uden at du skal udskifte dit eget anlæg eller få lagt nye rør ind til huset. 

Skorsten topperspektiv vanddamp røg Co2

Sænk din CO₂-udledning

Opvarmer du i dag dit hjem med naturgas? Ved at skifte til fjernvarme kan du reducere din samlede CO2-udledning. Fjernvarme fra Vestforbrænding udleder mindre CO2 end et gasfyr jf. Energistyrelsens CO2-rangering.

I 2024 var CO2-udledningen i Vestforbrændings eget ledningsnet 33,9 kg/MWh. Du kan læse mere i vores miljødeklaration for fjernvarme.

Mød andre, der har valgt fjernvarme

Få et indblik i, hvorfor andre har valgt at sige 'ja tak' til fjernvarme.

Fjernvarme ikon, en radiator

Din vej til fjernvarme

Vi har samlet en oversigt, der giver dig et overblik over processen med at få fjernvarme, og hvad du skal være opmærksom på.