Matomo noscript

Fjernvarme i Egedal: Overblik over anlægsarbejdet | Vestforbrænding
Radiator fødder stikker ud under dyne på et værelse

Alt om fjernvarme

Denne side er til dig, der overvejer at få fjernvarme og gerne vil blive klogere på, hvordan det er at være fjernvarmekunde hos Vestforbrænding. Dyk ned i fordele, priser og nyheder om fjernvarme

Har fjernvarme

Hvornår kan jeg få fjernvarme?

Tjek her, hvornår du kan få fjernvarme og tilmeld dig for at få mere information. Vi kontakter dig med et tilbud om at skifte til fjernvarme, når det bliver aktuelt i dit område.

Når du overvejer fjernvarme

Fjernvarme i din kommune

Se hvad der sker i din kommune og find kort over udbygning og gravearbejde. 

Spørgsmål og svar, når du overvejer fjernvarme

Her på hjemmesiden kan du søge på din adresse og se, hvornår du kan få fjernvarme. Du kan også tilmelde dig nyt om fjernvarme.

Det er der fire væsentlige grunde til:

  1. Det er billigt, og vi har haft stabile og lave priser i de seneste mange år
  2. Det er nemt. Du skruer op og ned for termostaten. Vi klarer resten.
  3. Det er fremtidssikret og stabilt - og forskellige grønne energiformer kan supplere affaldsvarmen fremover.
  4. Fjernvarmen fra Vestforbrænding er grøn jf. Energistyrelsens CO2-rangering. Det betyder, at CO2-udledningen er lavere end en luft-til-vand varmepumpe. I 2022 var CO2-udledningen i Vestforbrændings eget ledningsnet 24,6 kg CO2/GJ. Du kan finde mere information i miljødeklarationen.

Hvis dit naturgasfyret går i stykker, mens du venter på fjernvarmen, kan du bruge vores genbrugsordning og låne et genbrugsfyr. Du står selv for at hente og installere det brugte fyr.

Vestforbrændings varmeproduktion kommer fra forbrænding af affald indsamlet i vores 19 ejerkommuner. På de koldeste dage supplerer vi med naturgas, og i alt bliver til ca. 5 % . Når vi udbygger fjernvarmenettet, skal varmeproduktionen udbygges med overskudsvarme fra bl.a. industri og spildevandsanlæg. Derfor kommer gasandelen ikke til at stige.

Hvis du tilslutter dig fjernvarme fra start i en kampagneperiode, koster det 15.000 kroner* inklusiv moms (2024-priser) for en stikledning til dit hus på op til 50 meter. Herefter 2.500 kr. per ekstra meter inkl. moms.

Kommer du først på senere bliver det væsentligt dyrere, ca. 45.000 kroner, fordi vi skal have graveholdet ud igen.

Herefter kan du betale et abonnement på 3.500 kr. om året, så du slipper for selv at købe en fjernvarmeunit til ca. 40.000 kr. og derudover betale for løbende vedligehold. For et standardhus på 130 kvm bliver den årlige udgift cirka 15.500 kroner inklusiv forbrug. 

Prøv vores prisberegner og se, hvad du kan spare ved at skifte til fjernvarme.

Bor du i et område, hvor der allerede er fjernvarme, skal du kontakte os for at få en pris på en stikledning. Skriv til: [email protected]

*Prisen indeksreguleres årligt 1. januar.

Du kan kun få fjernvarme, hvis dit hjem eller din virksomhed ligger i et område, der er godkendt til fjernvarme. Vi kontakter dig med et tilbud, når det bliver aktuelt i dit område.

Nej, det kan du ikke.

Af hensyn til drift af fjernvarmenettet, skal der være forbrug på ledningen indenfor et halvt år, ellers risikerer vi, at vores net ruster væk pga. urenheder, der samler sig i rørene.

Du kan godt blive koblet på fjernvarmen senere, men det er med risiko for, at tilslutningsprisen vil være højere, og tidshorisonten for udførsel af gravearbejde mv. er ubekendt.

Vi vil derfor altid anbefale, at du bliver koblet på, når vi er i dit område.

Entreprenøren graver cirka én meter bred rende fra hovedledningen ude i vejen ind til soklen på dit hus. Entreprenøren borer et hul i dit hus og trækker rørene gennem og lukker til. På ydersiden af huset kommer der evt. et lille skab, hvor vi i nødstilfælde har adgang til at slukke for varmen.

Når gravearbejdet er færdigt, rydder entreprenøren op ved at lægge jord og eventuelle fliser tilbage. Hvis enkelte havefliser bliver ødelagte i processen, erstatter entreprenøren dem med nye og forsøger at ramme samme farve og materiale.

Der, hvor dit fyr står i dag, installerer entreprenøren en fjernvarmeunit og fjerner det gamle fyr (hvis du vælger abonnementsordningen). Alternativt kan du selv få en VVS'er til det. Det tager en dag at skifte ud, så du mangler kun varme i nogle timer. Entreprenøren ændrer ikke på radiatorer eller andet i dit hus.

Dit gasfyr (eller andet fyr) bliver erstattet af en fjernvarmeunit. Den består af en varmeveksler til opvarmning af centralvarmevand til rumopvarmning og en varmeveksler/varmtvandsbeholder til varmt brugsvand.

Hvis du har et gasfyr i dag, kan du opleve, at selve fyret afgiver varme til luften, og dermed holder holder dit fyrrum lunt. En fjernvarmeunit afgiver ikke på samme måde varme i et fyrrum, så derfor skal du i stedet skrue op for radiatoren.

Unitten er væghængt og er ca. på størrelse med et naurgasfyr.

Som kunde med Model A vil du som udgangspunkt enten få installeret en Wavin Calefa eller Gemina Termix VVX.

Bor du i Ballerup, Herlev, Gladsaxe eller Lyngby-Taarbæk kommuner er unitten som udgangspunkt af typen Gemina Termix VVX. Den har et ydermål på h80xb54xd43 cm. 

Bor du i Furesø eller Frederikssund kommuner er unitten som udgangspunkt af typen Wavin Calefa II V 40-40. Den har et ydermål på h80xb54xd43 cm. 

Du skal som ejer selv opsige din gasforsyning hos Evida og betale for eventuelt afkoblingsgebyr.

Hvis du i dag har gas som opvarmning, skal du tage stilling til, om du ønsker at beholde din gasforsyning til madlavning, eller om gasforsyningen skal afbrydes helt. 

Når du opsiger din gasforsyning, skal du selv betale afkoblingsgebyret. Det er dog muligt at få dækket gebyret gennem statens afkoblingspulje, hvis der er penge i puljen. Afkoblingspuljen er på finansloven frem til og med 2026, og der tilføres derfor løbende penge i puljen. 

Du skal opsige din gasforsyning på Evidas hjemmeside. Når du opsiger din gasforsyning, søger du samtidig penge fra afkoblingspuljen.

Hvis du har spørgsmål om din gasforsyning, skal du tage direkte kontakt til Evida.

Når du har fået fjernvarme, har du som ejer selv ansvar for at rette din boligs varmekilde til fjernvarme i BBR.

Det er vigtigt, at din olietank bliver sløjfet efter reglerne. Den skal tømmes helt for olie og herefter fjernes, eller (specielt for nedgravede tanke) påfyldningsstudsen og udluftningsrøret afmonteres, og tanken blændes af, så det ikke længere er muligt at fylde fyringsolie ned i tanken. Husk også at meddele kommunen, at du har sløjfet tanken, og hvordan det er sket.

Fjernvarme Fra Vestforbrænding video

Fordele ved fjernvarme

Som kunde hos os, får du varme til yderst konkurrencedygtige priser, fordi du bliver del af et fællesskab. Vestforbrænding har over de seneste mange år haft stabilt lave priser, og ifølge Energitilsynet er vi blandt de fjernvarmeselskaber, der tager den laveste pris for fjernvarmen.

Derudover er Vestforbrænding en kommunal virksomhed, og vi må derfor ikke have overskud. Det betyder, at indtægterne fra fjernvarmesalget bliver brugt til at fastsætte prisen på fjernvarme året efter.

Hvis du siger ja til fjernvarme, når vi er i dit område, så skal du kun betale 15.000 kroner* for at få lagt stikledningen i jorden ind til dit hus. Siger du nej tak i første omgang, men ønsker at komme på senere hen, så er prisen 45.000 kroner.

Prisen indeksreguleres årligt 1. januar

Skru op og ned på termostaten. Det er stort set det eneste, du skal gøre, når du har fået fjernvarme i boligen.

Dit forbrug bliver automatisk aflæst af Vestforbrænding via den måler, vi sætter op hos dig. Du kan desuden følge dit forbrug online.

Fjernvarmeveksleren er stort set vedligeholdelsesfri og har en lang levetid på mindst 20 år. Installationen er lydløs, uden lugtgener og den fylder meget lidt. Hvis du vælger model A, standardaftalen, så ejer vi din fjernvarmeenhed i huset og står for alt installation og vedligehold.

Vores varmeforsyning er meget sikker, og der er stort set aldrig driftstop. Affald bliver genereret hver dag året rundt, og der er derfor altid affald til forbrænding og dermed til varmeproduktion.

Fjernvarme er en velafprøvet teknologi og en effektiv og sikker opvarmningsmetode, der understøtter brugen af vedvarende energi og giver mulighed for at anvende fremtidens grønne energikilder. Det betyder tryghed for levering af varme – både i dag og i morgen.

Fjernvarme fra Vestforbrænding er grøn jf. Energistyrelsens CO2-rangering, og det betyder, at CO2-udledningen er lavere end en luft-til-vand varmepumpe. I 2022 var CO2-udledningen i Vestforbrændings eget ledningsnet 24,6 kg CO2/GJ. Du kan finde mere information i miljødeklarationen.

Vestforbrændings fjernvarme i tal

Fjernvarmerør
km
Affald til forbrænding i 2023
ton
Fjernvarme i 2023 - svarende til 59.000 enfamiliehuse
MWh
Samlede energiproduktion i 2023 - fjernvarme og elproduktion
MWh

Seneste nyt om fjernvarme